Litteratur

Forslag til god læsning.
Denne liste forsøges opdateret løbende. Rækkefølgen er ikke prioriteret eller ordnet på anden måde.
Der kan både være tale om deciderede fagbøger, men også breve, biografier, selvbiografier eller andet i bogform, som kan være interessant.

Alle katte har ASKathy Hoopmann:
Alle katte har Aspergers syndrom.
Billedbog. Introduktion for børn til autisme og Aspergers syndrom. Ud fra en sammenligning med katte forsøger man med humor at afdramatisere diagnosen.

Fra Miss DanmarkAnja Hende:
Fra Miss Danmark til handicappet.

Anja Hende blev offentligt kendt i 1992, da hun blev Miss Danmark og senere deltog i Miss World i Sydafrika som repræsentant for Danmark.
Hun blev gift med sin bodyguard og fik sit første barn. Pressen fulgte Anja tæt hjem til Danmark igen og gennem hendes modelkarriere. Hendes barndom som mobbeoffer i skolen og opvækst i Jehovas Vidner gjorde historierne om Anja mere interessante.
I 1996 mødte hun sin nuværende mand, stoppede modelkarrieren, fik to døtre og gik fra glamour til bleer. I takt med at ønskebørnene voksede og udviste tegn på anderledeshed, begyndte et helt andet liv. Anja opdagede, at børnene – og ikke mindst hun selv – ikke var som alle andre.
Alle tre børn og hun selv fik diagnoser, og Anja blev offentligt eje, fanget i systemet i, hvad der lignede en ond drøm. Hendes forældreværdier og tro på systemet led et knæk under den totale mangel på forståelse, som familien blev udsat for.

udviklingsforstyrrelser og psykisk saarbarhed

Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje & Henning Beier: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed
I denne bog om udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen. Et af bogens mål er at beskrive nogle grundlæggende principper, som kan guide det pædagogiske arbejde, som både fagpersoner og forældre udfører i forhold til børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser.

image590Uta Frith:
En gådes afklaring

Forfatterens udgangspunkt er, at nøgleproblemerne ved autisme er en manglende evne til at erkende og reflektere over tanker (Theory of Mind), samt en manglende evne til at integrere enkeltstående informationselementer til sammenhængende helheder (central kohærens). Bogen beskriver, hvordan der på dette grundlag kan opstå problemer vedrørende kommunikation, social interaktion og fleksibilitet, efterhånden som den menneskelige udviklings komplekse interaktionsmønster udfolder sig.
Fagfolk vil side for side kunne finde bogen tankevækkende, og den vil også gennem sin klare og enkle fremstilling kunne læses af andre med interesse for emnet, bl.a. pårørende til mennesker med autisme.
Psykologiske forklaringer på, hvad der sker i det autistiske sind.

image1099Tony Attwood:
Én fod ude – én fod inde

Diagnose ; Social adfærd ; Sprog ; Interesser og rutiner ; Dårlig motorik ; Kogniton ; Sansemæssig overfølsomhed ; Hyppigt stillede spørgsmål ; Appendiks (Materiale om følelser og venskab ; Hvordan har du det i dag ; Diagnostiske kriterier).

image542 - KopiEskild Rasmussen:
I periferiens centrum

Titlen, I periferiens centrum, beskriver meget præcist livet med aspergers syndrom, hvor man i omgivelsernes øjne befinder sig i fællesskabets udkant, men selv oplever at være i centrum. Det er dette misforhold mellem de objektive realiteter og den subjektive oplevelse, der ifølge forfatteren, som selv har aspergers syndrom, er kilden til de problemer, der opstår for den voksne med aspergers syndrom. I bogen har han samlet en tekstmosaik af eksempler og case-historier om diagnosen, små og store kendetegn, placeringen i det autentiske spektrum, fordele og ulemper, barndom og opvækst, uddannelse og karriere, parforhold og venskaber.

image1019 - KopiTheo Peters og Christopher Gillberg:
Medicinske og pædagogiske aspekter

Selvom autisme er et af de bedst dokumenterede syndromer i børnepsykiatrien, er der stadig en vældig kløft mellem den teoretiske forståelse og forståelsen af autisme i den praktiske dagligdag. Denne bog forsøger at bygge bro over kløften.
Noget forenklet kan man sige, at mennesker med autisme har vanskeligt ved at håndtere symboler. Og da hele det menneskelige samfund er baseret på symboler – med sproget som det vigtigste eksempel – lever mennesker med autisme følgelig i en verden, som de har svært ved at forstå, og hvor de selv har svært ved at gøre sig forstået.

image1075Mark Haddon:
Den mystiske sag om hunden i natten

Christopher er 15 år gammel og autist. Han fortæller selv historien om, hvordan han opklarer mordet på naboens hund, selvom han afviger fra det normale: super-intelligent og meget anderledes med udtalt berøringsangst.

image1047Liane Hollliday Willey:
I skyggen af det normale

I skyggen af det normale er en selvbiografi i romanform – et tilbageblik på forfatterens liv set i lyset af Aspergers syndrom – alle de pudsige og besværlige situationer, alle fejleopfattelserne og fejlplaceringerne, tankerne og problemerne.
Forfatteren er mor til et barn med Aspergers syndrom, og datterens diagnose førte til erkendelsen af, at hun selv er i samme situation. I bogen fortæller hun om de strategier, som hjælper hende selv og hendes datter til at navigere igennem den `almindelige verden`. I hendes tanker, erfaringer og strategier kan andre hente håb og vejledning – som hos en erfaren rejsefælle. Liane ser som voksen, tilbage på et liv med Aspergers syndrom. Hun erkendte sin egen situation da hendes datter fik stillet diagnosen. Med vejledning til at tackle konkrete vanskeligheder.

image1086Susanne Freltofte:
Hvor slipper dampen ud

Indføring i seks forskellige typer af DAMP med beskrivelse af de deraf afledte pædagogiske tilbud, der kompenserer bedst muligt for det enkelte barns vanskeligheder.

image1027Simon Baron-Cohen:
Blind for andres sind

Baron-Cohen indkredser de mekanismer, der går galt i autistens udvikling, og som gør, at autisten kun i stærkt begrænset udstrækning er i stand til at tolke andre menneskers bevidsthedstilstande.
At opfatte og forstå mentale tilstande ; Evolutionistisk psykologi og social skak ; At tage bestik af mentale tilstande : naturens valg ; At tage bestik af mentale tilstande : de fire trin ; Autisme – blind for andres sind ; Hvordan hjernen opererer med mentale tilstande ; Øjnenes sprog ; At operere med mentale tilstande : tilbage til fremtiden.

image1035Hilde de Clerq:
Mor, er det et menneske eller et dyr

Mor, er det et menneske eller et dyr? er en speciel bog. Den er først og fremmest en bog om autisme, men den handler også om Thomas, som er en meget særlig dreng. Thomas har mange kommunikationsvanskeligheder, og er meget fokuseret på detaljer, og det gør hans oplevelse af verden meget anderledes. Bogen er skrevet af Thomas` mor, som med stor indlevelse fortæller om hans opvækst, og samtidigt bruger mange eksempler fra Thomas` liv til at illustrere, hvad autisme er, og specielt hvad detaljefokusering og mangel på forståelse for centrale sammenhænge er.
Bogen giver et godt indblik i disse symptomer, som er centrale i autisme, og giver samtidigt håb; alle børn udvikler sig, også børn med så store vanskeligheder som Thomas.

image1012Theo Peeters:
Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis

Denne bog er en appel for skræddersyet omsorg – anderledes børn kræver anderledes behandling! I hvert kapitel; autisme, at fortolke og forstå tings mening, kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne, fører Theo Peeters os fra en teoretisk forståelse til en pædagogisk praksis. F.eks gør han op med tankerne om normalisering og fuld integration som slutmål i sig selv.
Punkt for punkt giver han opskriften på, hvordan integration fungerer og hvad der skal til for at den bliver vellykket.
Han omtaler forløb, der begynder i det beskyttede miljø og slutter i det integrerede. Han viser os også trin for trin, hvordan man vurderer børn og udvikler et skræddersyet træningsprogram, hvor formålet i sidste ende er, at opnå så stor en selvstændighed som muligt.

styr dig ligeAnne-Merete Hallas-Møller:
Styr dig lige…

Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at ´styre sig´ preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem. Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det.
Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD.
Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos.
Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog.

boern med blandingsdianoser

Martin L. Kutscher:
Børn med blandingsdiagnoser….
Bogen er en præcis, videnskabelig opdateret indføring i hele spektret af ofte sameksisterende adfærdsneuropsykologiske forstyrrelser hos børn – fra ADHD, OCD og bipolar lidelse til autismespektrumforstyrrelser, nonverbale indlæringsvanskeligheder, sanseintegrationsproblemer samt eksekutiv dysfunktion. Forfatterens indlevende og optimistiske tilgang samt hans dygtige redegørelse for disse børns indre verden gør dette til en uundværlig håndbog for forældre, lærere, fagfolk og alle andre, der har brug for hurtig og relevant rådgivning om børn med særlige behov.

ADHD-bogforsideGlennie Marie Hansen og Marie Mandel Sneum:
ADHD – fra barndom til voksenalder

Gennem medierne kender vi en del til de hyperaktive, urolige og ukoncentrerede børn, som vi i Norden igennem en årrække har kaldt for DAMP-børn. Bruger vi en mere aktuel betegnelse, er det den amerikanske diagnose Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) som efterhånden har vundet udbredelse – også i Norden. Men selvom vi anerkender fænomenets forekomst hos børn, er der stadig en vis skepsis om, hvorvidt denne forstyrrelse virkelig kan vare ved ind i voksenalderen. Kan voksne være DAMP-børn? Er det ikke bare noget, man vokser fra?
Internationalt set forekommer der et væld af interessant og relevant forskning om ADHD generelt og ADHD i voksenalderen.
I Danmark har vi enkelte publikationer om ADHD i voksenalderen, men disse er overvejende skrevet til pårørende til ADHD-ramte og til lægmand. Der mangler derfor på området solid faglitteratur, som samler trådene og på overskuelig vis gør status over, hvad vi ved om ADHD i voksenalderen. Denne bog tilstræber at udfylde netop det tomrum i et klinisk psykologisk og neuropsykologisk perspektiv ved at gennemgå den nyeste forskningslitteratur med henblik på at besvare, hvordan ADHD i voksenalderen adskiller sig fra ADHD i barndommen.
Glennie Marie Hansen er cand.psych. fra Københavns Universitet – uddannet i klinisk psykologi og neuropsykologi. Hun har derefter arbejdet som PPR-psykolog i Odense Kommune og er nu ansat i en kandidatstilling på Universitetsklinikken ved Københavns Universitet.
Marie Mandel Sneum er cand.psych. fra Københavns Universitet – uddannet i klinisk psykologi og neuropsykologi. Derefter har hun arbejdet som klinisk psykolog i Praksis for Kognitiv Terapi i Køben¬havn med speciale i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af OCD og angstlidelser.

kaere Gabriel bogHalfdan W. Freihow:
Kære Gabriel

Et brev fra en far til hans søn. Sønnen Gabriel er anderledes, han lider af en sjælden kombination af autisme og hyperaktivitet, og brevet er faderens forsøg på at begribe denne grundlæggende anderledeshed – et forsøg på at sætte ord på sorgen, men det er også et gribende udtryk for faderens store kærlighed og trang til at forstå sin søn.

At-leve-med-ADHD bogAne Marie Erenberg:
At leve med ADHD

»ADHD er noget, som gør det svært for én at opføre sig ordentligt, og høre hvad de andre siger. Det er bare, fordi man ikke har det så godt, når man bliver født. Det er noget medfødt.«
– Valentin 7 år
Ofte har forældre til et barn med ADHD fået at vide, at deres barn er uartigt, og at de ikke har sat grænser nok for barnet. Mange voksne med ADHD er blevet bedt om at tage sig sammen. Men et barn med ADHD er ikke uartigt eller uopdragent, og en voksen med ADHD er ikke et rodehoved, der bare skal stramme sig an. ADHD er et handicap, og det første vigtige skridt i arbejdet med at hjælpe børn, unge og voksne med ADHD går gennem information, dialog og forståelse.
Børne- og ungdomspsykiater Ane-Marie Erenbjerg skriver varmt og støttende om sin store viden og mange erfaringer med både børn, unge og voksne med ADHD, som hun har i behandling. Hun giver lettilgængelig, velfunderet og nuanceret oplysning om ADHD hos børn, unge og voksne, og især om den medicinske behandling.
Bogen indeholder en lang række personlige beretninger, hvor børn, unge, voksne, forældre og øvrige pårørende fortæller om livet med ADHD. Derudover rummer bogen korte faktuelle afsnit om ADHD, symptomer, behandling og gode råd.
Henvender sig til børn, unge og voksne med ADHD, lærere, forældre og andre pårørende, pædagoger, psykiatere, læger og psykologer.

haandtering af problemskabende adfaerd bogDemetrious Haracopos:
Håndtering af problemadfærd og ledsagende forstyrrelser

Bogen beskæftiger sig med problemadfærd og ledsagende forstyrrelser hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser, Aspergers syndrom, ADHD og andre psykiske lidelser på alle alderstrin, dvs. hos småbørn, skolebørn, unge og voksne, samt på alle udviklingstrin, herunder svagt og moderat fungerende samt normalt begavede.
Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at mennesker med autisme har problemadfærd og ledsagende forstyrrelser, og der er brug for at rette mere opmærksomhed mod emnet. Selvom forfatterens egne erfaringer med problemadfærd og ledsagende forstyrrelser først og fremmest stammer fra handicappet autismespektrumsforstyrrelser, kan bogens mange anvisninger også anvendes over for andre diagnosegrupper.
Bogen henvender sig især til forældre, lærere, pædagoger og andre fagfolk, som har med undervisning, behandling, beskæftigelse og pleje af denne gruppe at gøre.

Alle hunde har ADHDKathy Hoopmann:
Alle hunde har ADHD
“Alle hunde har ADHD” er en dejlig, varm bog, der med humor og indsigt giver læseren en introduktion til, hvad ADHD er. Bogen er bygget op som en billedbog og ved endt læsning er man ikke i tvivl om, hvor stort et potentiale, der findes hos de børn, unge og voksne, der har ADHD.